Vi forlod bjergbyen Sapa for at køre ned til toget, hvor vi på vejen så resultatet efter voldsom regn, hvor flere huse var skyllet bort i jordskred, heldigvis ingen døde, kun få tilskadekomne og megen materiel skade, men træls, mon de har forsikring?

Ellers gik alt som planlagt indtil 1 time før afgang med nattoget fra nordvietnam, hvor vi kunne se voksende nervøse trækninger hos tur arrangørerne, og det gik op for os at noget var gået galt og at der ingen plads var til os på toget.

Pludselig blev vi kastebold mellem togselskab, turarrangør og billetagent, og der var mange forslag på bordet, lige fra at vi skulle specialtransporteres over stok og sten til “en anden station” (hvilket vi nægtede i buldrende mørke og dårlige veje), minibus helt til Hanoi (endnu værre), med det de kaldte “bondetoget” siddende 12 timer på træbænke uden aircon(hvilket de godt kunne se ikke var godt), stoppes ind i 2 eksklusive hotelvogne(var også optimistisk omme ved vognene og klar, men pludselig ingen plads alligevel).

Men lige meget hjalp det, vi gik slukøret meget sent om aftenen. Til sidst måtte vi indlogeres på turarrangørens regning på et udmærket hotel ved stationen, og tilbringe 24 timer der indtil næste nattog.

Vi var godt irriteret over dette roderi, men besluttede at have fortsat tillid til turarrangøren, og fortsætte med Ha Long turen og undvære en hviledag, hvilket jeg meddelte chefen skriftlig, og sluttede med at vi forventede en ekstra rabat på turen.

Dette udløste dog et overordentlig sygeligt raserianfald hos den australske turarrangør. Han mente jeg ville “straffe” ham, og da han var jøde blev det totalt kørt op, og han råbte og skreg om jødeforfølgelse, 2. verdenskrig og det hele, og mente vi skulle mødes mand mod mand for at afgøre det her.

Heldigvis overhørte personalet i Sapa denne telefonsamtale, og var meget flinke og forstående for at vi alligevel ikke ville på tur med dem.

Vi kom godt til Hannoi næste nat, og endda i en meget bedre vogn end på vej derop, hvilket dog viste sig at være en standardvogn, altså var vi blevet snydt på vej derop.

Vi tog en tiltrængt hviledag på hotellet, og derefter en lang heldagstur til Ha Logn bugten den sidste dag.

Ialt 8 timer i bus og 4 timers sejlads i det smukke klippe/bjergområde i bugten.

Vi gjorde holdt ved en flydende landsby, der levede af bassinfiskeri og turisme, hvor vi fik en sejltur ind i nogle grotter. Derefter lagde vi til en ø, og gik gennem en smuk drypstenshule.

Vor rejse i Vietnam nærmede sig en afslutning, en spændende men meget anstrengende tur, hvor også vore maver blev sat på alvorlig prøve. Vietnamesernes niveau for hygiejne kan ligge på et meget lille sted, Asmus var og er værst ramt, men de sidste 2 dage var alle undtagen Lis “med meget løs mave” og vi spiste kun kiks, toastbrød, og chips for at komme diarren til livs.

[View with PicLens]

[View with PicLens]

Vi mødte stammerne H´mong og Red Sao, som hver havde deres karakteristiske dragter på. Det var en utrolig oplevelse, at se nogle der stadig lever på den måde og endnu en gang følte vi os enorm priviligerede med vores liv i Danmark.

Nedenfor er en udvalgt billedserie, da far gik amok med kameraet og tog en tonsvis af billeder – og her var det meget svært at udvælge favoritterne.

skrevet af Ida og Lis

[View with PicLens]

På vandreturene med Cur, så vi mange forskellige minoriteter, i farvestrålende, hjemmelavede dragter. Igen så vi også en enorm fattigdom og en masse beskridte børn i bare tæer og numser. Vi så små børn bære helt små søskende på ryggen, hvor de samtidig prøvede at sælge ting til turister.

Vi viste Cur nogle billeder af snestormen i vinters, hun syntes at det var helt utroligt, og hun havde aldrig set så meget sne.

På hjemturen sad vi bag på hver vores scooter, hvilket nogle (mor), bestemt ikke var glad for! især pga. at der mange steder nærmest ikke var noget vej.

skrevet af Lis og Ida

[View with PicLens]

Temperaturforskellen pga. højden, var større end vi regnede med og vi havde derfor for lidt tøj med. Om aftenen måtte vi holde varmen under den klamme fugtige dyne.

Temperaturforskellen gjorde også at der kun kunne høstes ris én gnag om året, så hver eneste lille klippeafsats  der kunne findes, var fyldt med risterresser.

skrevet af Ida og Lis

[View with PicLens]

Det skulle vise at blive en grænseoverskridende tur!

Vi nåede allerede den første grænse, som krævede stor overvindelse, da vi så vores kupé i nattoget. Kupéen matchede ikke lige de billeder vi havde set forinden!. Vi lå direkte på en treplade med et stykke stof på. HP var nødt til at have føderne udenfor, da han ikke kunne være der i længden.. selv ørepropperne kunne ikke tage den værste larm. Rystelserne gav dog en hel nats “massage”!

Familien blev straks splittet i to, Asmus og far på ja-siden og Ida og Mor på nej-siden.! Far og Mor var nødt til at dele en flaske vin for at klare turen, så det gik da.

skrevet af Ida og Lis

[View with PicLens]

skrevet af Ida og Lis

[View with PicLens]

skrevet af Ida og Lis

For at komme ind og se ham, skulle vi stå på rad og række i LANGE køer, være anstændig påklædt, aflevere tasker og kameraer (flere gange) og man skulle være stille!.

efter at have set hans grav, gik vi en tur i parken ved siden af, hvor man kunne se de steder hvor han tidligere havde boet.

ps. det var MEGET varmt!

skevet af Ida og Lis

[View with PicLens]

I Hanoi så vi et gammelt byhus. kendetengnet for et gammelt byhus, er en smal facade (mellem 2 til 4 meter). Bag facaden kan der være et helt slags tunnelhus, helt op til 150 m. langt. Dette kom af, at man i gamle dage betalte skat udfra facadens bredde.

skrevet af Ida og Lis

Vi havde booket et lille hotel nær centrum, hvor vi skulle være i 4 nætter (troede vi). Det første vi så (Ida og Lis!), var en stor fed rotte der kravlede henne ved morgenmadsbuffeten. Vi må være blevet hærdede her i Vietnam, derhjemme var vi vendt om på stedet, men her tjekkede vi ind på vores værelse. !!!!!

Efter et stykke tid på værelset, hvor Ida og Asmus var alene, kravlede der en ulækker, stor (vildt hurtig) KAKKERLAK ud af dynen!!! Vi (Asmus og Ida) måtte jagte den rundt i værelset inden vi spærrede den inde i et glas indtil far og mor kom tilbage..

Asmus brugte desuden alt vores myggespray på nogle små mini myrer der kravlede på panelerne. Der var også et par hullet i væggen, den ene var der tape for, den anden puttede vi papir i.!

Efter 2 nætter tjekkede vi ud.!

skrevet af Ida og Lis