Chanya er oprindelig sygeplejerske, og har siden hen været hotel sygeplejerske, hvor hun bla. har mødt det danske par hun nu er ansat ved.

Chanya er et mønster eksempel på thailandsk godhed, hun vil det bare så godt for alle, og især de gæster der kommer i de 3 huse, får fuld opmærksomhed og hjælpsomhed for at gøre ferien så god som mulig.

Chanya er også kommet hos os daglig i hele perioden, og har udover at fungere som sygeplejerske også hjulpet med al praktisk, arrangeret udflugter og meget mere.

[View with PicLens]

Vi var også heldige at kunne overtalte Chanya til at inddrage familien i Thai kogekonst.

Vi (Chanya, Bit Lis og jeg) startede med om formiddagen at køre ind på friskvare markedet, hvor Chanya tog os til de boder og produkter der var nødvendig for at tilberede middagen som skulle bestå af 5 retter. Kyllinge/grønsager i sur sød sovs, kylling i grøn karry sovs, kylling/m cashew nødder, kylling panang og endelig en ret der hedder masserman med en speciel kryderi i en kylling/kartoffel stuvning.

Det var en oplevelse at være med til indkøb, og alt det hun forklarede omkring tilblivelse og brug af krydderier, grønsager og kød.

På vejen hjem blev de også plads til besøg i en garn butik, hvor pigerne (efter mit indre ur) sandelig snildt kunne bruge ½ time på at vælge de 4 ruller garn til Bit (nå ja det er vel også kun ca 7½ min. pr. rulle der skulle jo vælges 4 farver). Godt at madvarerne der lå på ladet (det er der man sidder i en taxi her) var købt i 35 gr. varme, så måtte de jo godt kunne holde sig en halv time mere!!!!

Hjemme i huset gik de fleste igang med madlavningen sidst på dagen (det var vel kun Lis Bit og Ida) der holdt ud til det var færdig. der blev snakket og vist og tegnet, og en overdådig middag af disse 5 retter blev resultatet.

Heldigvis var retterne så forskellige at enhvers trang til krydderi kunne tilfredsstilles. Panang, skarpt forfulgt af kylling i grøn karry blev topscoorer i efterfølgende trang til at læske ganen, hvorimod massermann for os med almindelig smagsløg blev topscorer.

En fantastisk dag og aften, der i sandhed beviser at Thailand på alle måder er et fantastisk sted, intet under at man markedsfører sig med “amazing Thailand” det er nemlig rigtig!!!!

[View with PicLens]

En anden patient for Chanya har været Hans, da han fik “singapore øre” betændelse i øret efter badning, også her trådte Chanya i karakter og hentede noget til Hans, og efter 3 dage var han også så klar som han nu kan blive mellem ørene igen. Noget vi overroolede var dog det med afholdenhed med alkohold, det ved vi godt er en gammel skrøne, og det blev igen i dette tilfælde bevist af hans.

Endelig har Chanya haft patienten Bit, som helt åbenbart har nydt at hendes ankler ville hæve, idet Chanya har nusset og pusset omkring Bit, givet hende timelange massager, kommet med creme og indlæg til sko, ja man kan jo selv dømme fra billederne om Bit egentlig var særlig ked af hendes ankelproblem.

Skolegangen har også trængt sig på hos både Asmus og Emma, der ihærdig har hængt i

Endelig er der herunder andre billeder fra hus og udflugter,

[View with PicLens]

12►

Vores dejlige “vært” Chanya som passer 3 huse her i resortet, har været en fantastisk oplevelse. M.h.t. scooter lånte hun os hendes nogle dage, og hun sørgede for at en anden blev bragt fra byeen. Så både Hans og jeg kunne lufte os lidt i omegnen, og en fin tur med “konerne” bagpå blev det også til.

Vore hjerners indbyggede GPS bragte os trygt omkring, idet skiltningen var en smule vanskeligt at tyde, og vi endte trygt og godt tilbage i huset, efter at have tanket, fundet og inspiceret bananplantager og været på et ABSOLUT lokalt marked, hvor vi købte lidt frugt nogle majs til kogning og en blomst til Bit. Timingen var perfekt, da vi kom hjem var det ene baghjul flad.

[View with PicLens]

og Asmus kan dukke ud fra sin flydende skyggeanordning

Som det ses af “turist billederne” så har vi været på elefantridning, abejagt og på besøg i en annanasfarm, alle klarede strabasserne godt, Bit er helt “oppe at køre”  ”oppe at ride” eller “ude at svømme” en af dagene smider hun såmænd nok rolatoren, der er ihvertfald kommet godt fart på hende.

Vi har spist skiftevis i byen og skiftevis i huset, det er nu også dejligt at kunne lave lidt mad selv, og især når man kan nyde den i haven. Vi var noget nervøse for hvor mange myg der var her, især når man så det arsenal af kemikalier og stads til afbrænding der var at forefinde i huset da vi kom, men heldigvis er myggeniveauet ikke højere end i Danmark på en sommeraften.

Der har været en del usikkerhed om nogle “jungle lyde” om aftenen, især lige når det har regnet, mener Belinda at der kommer en masse køer der står udenfor og bræger. Jeg mener dog hun har overgivet sig til at det MÅ være kæmpe frøer, især efter at der kom én ned i kloakken, som vi kan høre ekstra højt på vort badeværelse.

Det eneste trælse er at Asmus bliver ved med at have bøvl med maven, nogle dage er ok, og andre er slemme med tynd mave. Det er nu 14 dage siden det startede i Vietnam, hvor det har blusset op og ned, men generel er problemet at han får meget ondt i maven efter at have spist, især, hvis det er noget maven skal arbejde med. Så også derfor prøver vi at lave noget skånsomt mad til ham i vores eget køkken, vi håber hver dag det bliver bedre, men er ret bekymrede over situationen.

Selvom det tager nogle kræfter hos Asmus, og han har tabt sig, er han dog meget sød til at “gå i skole” ja lige fra vi tog afsted har han skrevet rejsebeskrivelse, og læst bøger. Nu her hvor de der hjemme går i rigtig skole er vi også gået igang med dansk og matematik.

[View with PicLens]

[View with PicLens]

12►

Vi havde set meget frem til at skulle bo fast et sted et stykke tid, da det er ret hårdt i så lang tid at bo i en kuffert og hele tiden være undervejs.

Vi var dog nødt til at tage en enkelt overnatning i Hua Hin inden vi kunne få huset, og her var det vild luksus. En hel ny lejlighed, vi var de første, og i komplekset med ca 50 lejligheder var der kun 2 udlejet, så de tog billeder af os som nogle af deres første gæster.

Vi var bare så lykkelige dagen efter, da vi nåede frem til huset , og SÅ at det virkelig eksisterede til (Jørns og Elisabeth) det er lige så dejligt som hjemmsediden lovede.

Vi kom en dag før familien, og var klar til den store modtagelse. Alle 5 havde klaret turen så flot og nød straks omgivelserne, fik hver deres værels med eget bad. I haven vores egen pool og jacuzzi, pool og have mand, jo det er ren luksus, det eneste minus er at vi bor ret isoleret ca 10 km til byen.

[View with PicLens]

Vi forlod bjergbyen Sapa for at køre ned til toget, hvor vi på vejen så resultatet efter voldsom regn, hvor flere huse var skyllet bort i jordskred, heldigvis ingen døde, kun få tilskadekomne og megen materiel skade, men træls, mon de har forsikring?

Ellers gik alt som planlagt indtil 1 time før afgang med nattoget fra nordvietnam, hvor vi kunne se voksende nervøse trækninger hos tur arrangørerne, og det gik op for os at noget var gået galt og at der ingen plads var til os på toget.

Pludselig blev vi kastebold mellem togselskab, turarrangør og billetagent, og der var mange forslag på bordet, lige fra at vi skulle specialtransporteres over stok og sten til “en anden station” (hvilket vi nægtede i buldrende mørke og dårlige veje), minibus helt til Hanoi (endnu værre), med det de kaldte “bondetoget” siddende 12 timer på træbænke uden aircon(hvilket de godt kunne se ikke var godt), stoppes ind i 2 eksklusive hotelvogne(var også optimistisk omme ved vognene og klar, men pludselig ingen plads alligevel).

Men lige meget hjalp det, vi gik slukøret meget sent om aftenen. Til sidst måtte vi indlogeres på turarrangørens regning på et udmærket hotel ved stationen, og tilbringe 24 timer der indtil næste nattog.

Vi var godt irriteret over dette roderi, men besluttede at have fortsat tillid til turarrangøren, og fortsætte med Ha Long turen og undvære en hviledag, hvilket jeg meddelte chefen skriftlig, og sluttede med at vi forventede en ekstra rabat på turen.

Dette udløste dog et overordentlig sygeligt raserianfald hos den australske turarrangør. Han mente jeg ville “straffe” ham, og da han var jøde blev det totalt kørt op, og han råbte og skreg om jødeforfølgelse, 2. verdenskrig og det hele, og mente vi skulle mødes mand mod mand for at afgøre det her.

Heldigvis overhørte personalet i Sapa denne telefonsamtale, og var meget flinke og forstående for at vi alligevel ikke ville på tur med dem.

Vi kom godt til Hannoi næste nat, og endda i en meget bedre vogn end på vej derop, hvilket dog viste sig at være en standardvogn, altså var vi blevet snydt på vej derop.

Vi tog en tiltrængt hviledag på hotellet, og derefter en lang heldagstur til Ha Logn bugten den sidste dag.

Ialt 8 timer i bus og 4 timers sejlads i det smukke klippe/bjergområde i bugten.

Vi gjorde holdt ved en flydende landsby, der levede af bassinfiskeri og turisme, hvor vi fik en sejltur ind i nogle grotter. Derefter lagde vi til en ø, og gik gennem en smuk drypstenshule.

Vor rejse i Vietnam nærmede sig en afslutning, en spændende men meget anstrengende tur, hvor også vore maver blev sat på alvorlig prøve. Vietnamesernes niveau for hygiejne kan ligge på et meget lille sted, Asmus var og er værst ramt, men de sidste 2 dage var alle undtagen Lis “med meget løs mave” og vi spiste kun kiks, toastbrød, og chips for at komme diarren til livs.

[View with PicLens]

[View with PicLens]

Vi mødte stammerne H´mong og Red Sao, som hver havde deres karakteristiske dragter på. Det var en utrolig oplevelse, at se nogle der stadig lever på den måde og endnu en gang følte vi os enorm priviligerede med vores liv i Danmark.

Nedenfor er en udvalgt billedserie, da far gik amok med kameraet og tog en tonsvis af billeder – og her var det meget svært at udvælge favoritterne.

skrevet af Ida og Lis

[View with PicLens]

På vandreturene med Cur, så vi mange forskellige minoriteter, i farvestrålende, hjemmelavede dragter. Igen så vi også en enorm fattigdom og en masse beskridte børn i bare tæer og numser. Vi så små børn bære helt små søskende på ryggen, hvor de samtidig prøvede at sælge ting til turister.

Vi viste Cur nogle billeder af snestormen i vinters, hun syntes at det var helt utroligt, og hun havde aldrig set så meget sne.

På hjemturen sad vi bag på hver vores scooter, hvilket nogle (mor), bestemt ikke var glad for! især pga. at der mange steder nærmest ikke var noget vej.

skrevet af Lis og Ida

[View with PicLens]

Temperaturforskellen pga. højden, var større end vi regnede med og vi havde derfor for lidt tøj med. Om aftenen måtte vi holde varmen under den klamme fugtige dyne.

Temperaturforskellen gjorde også at der kun kunne høstes ris én gnag om året, så hver eneste lille klippeafsats  der kunne findes, var fyldt med risterresser.

skrevet af Ida og Lis

[View with PicLens]