Thai koge skole med vores kære Chanya

Vores “vært” Chanya, som passer 3 huse her på resortet, især det ene hus, hvor hun hovedsagelig er ansat, idet det er et ældre dansk par, der er blevet meget begejstret for hende, og hun bor derfor i deres hus fast, og “passer” dem når de er her.

Chanya er oprindelig sygeplejerske, og har siden hen været hotel sygeplejerske, hvor hun bla. har mødt det danske par hun nu er ansat ved.

Chanya er et mønster eksempel på thailandsk godhed, hun vil det bare så godt for alle, og især de gæster der kommer i de 3 huse, får fuld opmærksomhed og hjælpsomhed for at gøre ferien så god som mulig.

Chanya er også kommet hos os daglig i hele perioden, og har udover at fungere som sygeplejerske også hjulpet med al praktisk, arrangeret udflugter og meget mere.

Vi var også heldige at kunne overtalte Chanya til at inddrage familien i Thai kogekonst.

Vi (Chanya, Bit Lis og jeg) startede med om formiddagen at køre ind på friskvare markedet, hvor Chanya tog os til de boder og produkter der var nødvendig for at tilberede middagen som skulle bestå af 5 retter. Kyllinge/grønsager i sur sød sovs, kylling i grøn karry sovs, kylling/m cashew nødder, kylling panang og endelig en ret der hedder masserman med en speciel kryderi i en kylling/kartoffel stuvning.

Det var en oplevelse at være med til indkøb, og alt det hun forklarede omkring tilblivelse og brug af krydderier, grønsager og kød.

På vejen hjem blev de også plads til besøg i en garn butik, hvor pigerne (efter mit indre ur) sandelig snildt kunne bruge ½ time på at vælge de 4 ruller garn til Bit (nå ja det er vel også kun ca 7½ min. pr. rulle der skulle jo vælges 4 farver). Godt at madvarerne der lå på ladet (det er der man sidder i en taxi her) var købt i 35 gr. varme, så måtte de jo godt kunne holde sig en halv time mere!!!!

Hjemme i huset gik de fleste igang med madlavningen sidst på dagen (det var vel kun Lis Bit og Ida) der holdt ud til det var færdig. der blev snakket og vist og tegnet, og en overdådig middag af disse 5 retter blev resultatet.

Heldigvis var retterne så forskellige at enhvers trang til krydderi kunne tilfredsstilles. Panang, skarpt forfulgt af kylling i grøn karry blev topscoorer i efterfølgende trang til at læske ganen, hvorimod massermann for os med almindelig smagsløg blev topscorer.

En fantastisk dag og aften, der i sandhed beviser at Thailand på alle måder er et fantastisk sted, intet under at man markedsfører sig med “amazing Thailand” det er nemlig rigtig!!!!

This entry was posted in Familie, Hua Hin, Jordomrejse, Thailand. Bookmark the permalink.

Comments are closed.