Planen var stram vi skulle køre retur fra Sapa til Bangkok med nattoget og direkte på en 2 dags sejltur med overnatining i Ha Long Bugten, og så en hviledag, før vi skulle til Thailand og møde familien i Hua Hin.
Vi forlod bjergbyen Sapa for at køre ned til toget, hvor vi på vejen så resultatet efter voldsom regn, hvor flere huse var skyllet bort i jordskred, heldigvis ingen døde, kun få tilskadekomne og megen materiel skade, men træls, mon de har forsikring?
Ellers gik alt som planlagt indtil 1 time før afgang med nattoget fra nordvietnam, hvor vi kunne se voksende nervøse trækninger hos tur arrangørerne, og det gik op for os at noget var gået galt og at der ingen plads var til os på toget.
Pludselig blev vi kastebold mellem togselskab, turarrangør og billetagent, og der var mange forslag på bordet, lige fra at vi skulle specialtransporteres over stok og sten til “en anden station” (hvilket vi nægtede i buldrende mørke og dårlige veje), minibus helt til Hanoi (endnu værre), med det de kaldte “bondetoget” siddende 12 timer på træbænke uden aircon(hvilket de godt kunne se ikke var godt), stoppes ind i 2 eksklusive hotelvogne(var også optimistisk omme ved vognene og klar, men pludselig ingen plads alligevel).
Men lige meget hjalp det, vi gik slukøret meget sent om aftenen. Til sidst måtte vi indlogeres på turarrangørens regning på et udmærket hotel ved stationen, og tilbringe 24 timer der indtil næste nattog.
Vi var godt irriteret over dette roderi, men besluttede at have fortsat tillid til turarrangøren, og fortsætte med Ha Long turen og undvære en hviledag, hvilket jeg meddelte chefen skriftlig, og sluttede med at vi forventede en ekstra rabat på turen.
Dette udløste dog et overordentlig sygeligt raserianfald hos den australske turarrangør. Han mente jeg ville “straffe” ham, og da han var jøde blev det totalt kørt op, og han råbte og skreg om jødeforfølgelse, 2. verdenskrig og det hele, og mente vi skulle mødes mand mod mand for at afgøre det her.
Heldigvis overhørte personalet i Sapa denne telefonsamtale, og var meget flinke og forstående for at vi alligevel ikke ville på tur med dem.
Vi kom godt til Hannoi næste nat, og endda i en meget bedre vogn end på vej derop, hvilket dog viste sig at være en standardvogn, altså var vi blevet snydt på vej derop.
Vi tog en tiltrængt hviledag på hotellet, og derefter en lang heldagstur til Ha Logn bugten den sidste dag.
Ialt 8 timer i bus og 4 timers sejlads i det smukke klippe/bjergområde i bugten.
Vi gjorde holdt ved en flydende landsby, der levede af bassinfiskeri og turisme, hvor vi fik en sejltur ind i nogle grotter. Derefter lagde vi til en ø, og gik gennem en smuk drypstenshule.
Vor rejse i Vietnam nærmede sig en afslutning, en spændende men meget anstrengende tur, hvor også vore maver blev sat på alvorlig prøve. 
Vietnamesernes niveau for hygiejne kan ligge på et meget lille sted, Asmus var og er værst ramt, men de sidste 2 dage var alle undtagen Lis “med meget løs mave” og vi spiste kun kiks, toastbrød, og chips for at komme diarren til livs.
Pingback: max