Senere på dagen fik vi vores egen H´mong guide (som hed Cur). Hun var rigtig sød og god til engelsk (hvilket ikke ret mange er). Vi vandrede to ture sammen med Cur, som fortalte os alt muligt omkring deres levevis. bl.a., at det ligesom i Danmark, er kvinderne der laver alt arbejdet!!!!
På vandreturene med Cur, så vi mange forskellige minoriteter, i farvestrålende, hjemmelavede dragter. Igen så vi også en enorm fattigdom og en masse beskridte børn i bare tæer og numser. Vi så små børn bære helt små søskende på ryggen, hvor de samtidig prøvede at sælge ting til turister.
Vi viste Cur nogle billeder af snestormen i vinters, hun syntes at det var helt utroligt, og hun havde aldrig set så meget sne.
På hjemturen sad vi bag på hver vores scooter, hvilket nogle (mor), bestemt ikke var glad for! især pga. at der mange steder nærmest ikke var noget vej.
skrevet af Lis og Ida
Hej igen alle 4
Ja, det er da utroligt – hvis I på jeres fantastiske rejser kommer til et land hvor det er mændene der laver arbejdet hører jeg gerne om det !!!!!!!!!!!
kh
May-Britt
Nå – Det er da godt I snart får familien på besøg, så I kan slappe lidt af. Det er godt nok mange indtryk i får hver dag.
Vi her i Gudnæs vil gerne ønske jer en fortsat god rejse. Vi glæder os allerede til at høre/læse nyt igen.
Kærlig hilsen
Bjarne og May-Britt