Så er det dagen før dagen, vi er nu kommet til hotellet ved lufthavnen i Bhutan, og begynder i morgen d. 12.09 hjem rejsen med 5 flyvninger mod Danmark, vi lander i Ålborg mandag d. 13.09 om eftermiddagen.
Vi har under hele vort ophold i Bhutan, som jo er et U-land, ikke haft internet forbindelse, og skriver således fra hotellets computer lige nu, derfor stadig ingen billeder på blokken.
Vi har været på en fantastisk kulturrejse, som ingen andre får lov til, da alle andre udlændinge SKAL rejse med officiel guide, og derfor kun oplever bestemte planlagte ting.
Vi har været på en 7 dages rundtur her i Bhutan og på de meget smalle og farefulde veje i Himalayabjergene, vi kørt i dagevis konstant i hårnålesving, med den ene hårrejsende dybe kløft efter den anden uden rækværk, og blokerede veje, p.g.a. stenskred, hvor nødpassagen var helt ude ved kløften, steg man ud af den forkerte dør faldt man hundredevis af meter ned.
Anders`s bhutanesiske familie har været helt fantastisk gæstfrie og givet os ubeskrivelige oplevelser vi ellers aldrig kunne have fået. De har kunnet føre os helt tæt på hverdagslivet i Bhutan, samt et fantastisk indblik i buddismen, da er meget troende, og familiens overhoved (Pemas far) er lama i byen Jakar i provinsen Bumthang.
Vores besøg i Bhutan faldt sammen med at familien skulle afholde den årlige ”hus Budja” i familiens eget tempel. Et meget gammelt hustempel, på ingen måde et pompøst tempel, men et almindelig hus, hvor overetagen var indrettet med et alter og et bederum på ca 50m2. Dette hustempel er dog historisk meget betydningsfuld, idet sagnet siger at kongen af Bhumtang engang var på besøg med en syg datter, der blev helbredt netop her. Vi som ”æresgæster” blev også, som ellers meget få, overgivet den ære at se den sten, hvor datterens fodaftryk ”var afsat”. Det var dog kun HP, der ved at holde stenen over hovedet og bede kraftigt, som kunne få stenen til at afgive et par vanddråber. Det var en smule skræmmende, og mindede noget om en eventyrfilm, vi resonerede dog at det måtte være kondens vand efter at stenen havde var pakket ind og låst forsvarligt væk i lang tid, og HP var den første i rækken til at afprøve kraften i sin bøn.
Familien hentede 11 munke og en lama til templet dagen før selve budjaen, hvor der blev lavet 3 bedefigurer af en dejmasse. Disse figurer skulle dagen efter under budjaen opsamle al dårligdom og undskab.
Budaen varede hele den næste dag. Vi ankom om morgenen, hvor munkene og lamaen var i fuld gang i templet med at læse op af bønneskrifterne, akkompagneret af ”musik” fra fløjter, slaginstromenter, trommer og høje ”horntrut” (kun de små børn tillod sig at holde sig for ørene)
Det var en løbende ceremoni over hele dagen, hvor familien beværtede munke og lokale deltagere. Man havde inddraget køernes læskur til ”udekøkken” bestående af 4 bål med kæmpe gryder med smørte (som HP aldrig glemmer), suppe og en slags gryderet samt ris. Sulten hos os forsvandt dog efter smørteen
Til ganen hørte også hjemmelavet hvedevin, som Lis mente gav både svimmelhed og hovedpine efter blot én mundfuld, HP opdagede det først efter 2 kopper.
Ceromonien toppede sidst på eftermiddagen, hvor bedefigurerne nu havde optaget al ondskab og blev båret til bålet, hvor de blev afbrændt under storslået maskedans og bøn.
Herefter sneg vi os dog tilbage til ”hotellet”, hvor vi havde bestilt aftensmad.
Om aftenen, hvor alle havde spist og drukket godt af vin og øl, inklusiv flere af munkene, stod det på en form for folkedans, kun med dansernes sange og ingen musik.
Det var specielt at se godt berusede munke danse rundt om en kasse øl. Det det var dog specielt for Lis og Ida en svær tid, da mange, og især én beruset munk ville danse med dem. Dog afslog de hårdnakket, men så satte han sig mellem dem og lagde armene omkring halsen på dem begge. Alle ville gerne fotograferes så vi har fine billeder og video.
Den lange tur tilbage til Thimphu blev igen delt op i 2 dage med en overnatning. Det var meget svært for den bhutanesiske familie at finde overnatning og fortæring som var ”passende” for os ”turister”, og det gik da også noget ”galt” på hjemturen. Efter en anbefaling om et specielt lille hotel ”lidt” fra ”hovedvejen”, endte vi med at køre en time ud af en blind vej, der til sidst kun var læver og huller, hvor vi ankom så sent at ”retræte” var umulig. Dog må man hermed sige at vi nu også har oplevet at sove med: Egen kamin på ”værelset”, et badeværelsesgulv af en træpalle, ingen strøm eller varmt vand, dog kunne varmt vand hentes i en spand fra den store gryde på brændeoven i ”restauranten”. Den vegetariske mad var dog god.
Her dagen før vi tager mod Danmark er vi på et dejligt hotel nær lufthavnen, vi glæder os rigtig meget til at komme hjem til de vante omgivelser.
(Billeder lægges på senere.)
Ida, Asmus, Lis og HP, vi ses!!!
Pingback: lonnie