Turen starter 05.07.2010 til Bangkok, hvor vi vil være 3-4 dage og finde en senere tur til Vietnam og Cambodia. Fra d. 10.07 går turen nordpå i Thailand, hvor basen bliver i Chaing Mai, hvor Lis har fundet en rigtig perle af hotel, lille og lokalt med rigtige gode anmeldelser. Midt i juli bevæger vi os sydover, og i slutningen af juli tager vi så 14 dage til Vietnam og Cambodia, her vælger vi en arrangeret tur, måske kun for os med egen guide, så kan vi jo selv bestemme. Først i august kommer vi tilbage til Bangkok, og tager d. 11.08. ned til et skønt hus i Hua Hin, som vi har lejet frem til d. 26.08. Vi har inviteret Idas kæreste Kasper. samt Hans, Belinda, Emma og Bit, de kommer i 14 dage. Efter denne daseperiode er det tid til aktivitet, og 01.09. tager vi til Bhutan (mellem Indien og Nepal) og besøger min bror Anders og hans nye familie i 14 dage. Vi glæder os meget til især at skulle på en ugelang tur til familien i Boomtang. D. 15.09 tager vi via Bangkok til Bali (Indunesien), hvor vi skal slappe lidt af igen. D 05.10. returnerer vi til Bangkok for en enkelt overnatning før vi tager til Los Angeles USA. Her lejer vi en bil og kører til alle serværdighederne, hvorefter vi returnerer til Danmark d. 01.11.
Praktiske forhold.
Lis har orlov i 3 mdr. + ferie. HP kalder man jo for “pensionisten” men har på turen lov til at passe sine investeringer. Ida er netop færdig som student, og påregner at flytte op til Kasper i Aalborg når vi kommer hjem, og går igang med et studie næste år. Asmus skal i 6. på Boddum-Ydby Friskole, så vi skal også være lærer undervejs, Ida engelsk, Lis dansk og HP matematik. Vi regner med at via bla. denne hjemmeside at kunne aktivere Asmus i kommunikation med klassen.
Brendgårdvej 19, og vores kat Mille, passeses af Kasper de første par måneder, hvorefter Hans har lovet at være besøgsven med katten, der foriøvrigt ofte slet ikke er hjemme i flere måneder om somren, men vi har købt et fodringsanlæg, som den dog benytter via den private kattelem, hvor kun “vores kat” kan komme ind ad.
HP har sikret de tilbageværende sparsomme værdier med et alarmanlæg, der vil bimle og bamle både inde og ude, samt ringe til en ven.