I området omkring Sapa, bor mange etniske minoriteter i små landsbyer. Nogle kom til området så sent som for 200 år siden. levestandarden i området er meget lav og nogle bor stadig i små trehytter med lerstampet gulv og bålplads.
Vi mødte stammerne H´mong og Red Sao, som hver havde deres karakteristiske dragter på. Det var en utrolig oplevelse, at se nogle der stadig lever på den måde og endnu en gang følte vi os enorm priviligerede med vores liv i Danmark.
Nedenfor er en udvalgt billedserie, da far gik amok med kameraet og tog en tonsvis af billeder 
– og her var det meget svært at udvælge favoritterne.
skrevet af Ida og Lis
Senere på dagen fik vi vores egen H´mong guide (som hed Cur). 
Hun var rigtig sød og god til engelsk (hvilket ikke ret mange er). Vi vandrede to ture sammen med Cur, som fortalte os alt muligt omkring deres levevis. bl.a., at det ligesom i Danmark, er kvinderne der laver alt arbejdet!!!!
På vandreturene med Cur, så vi mange forskellige minoriteter, i farvestrålende, hjemmelavede dragter. Igen så vi også en enorm fattigdom og en masse beskridte børn i bare tæer og numser. Vi så små børn bære helt små søskende på ryggen, hvor de samtidig prøvede at sælge ting til turister.
Vi viste Cur nogle billeder af snestormen i vinters, hun syntes at det var helt utroligt, og hun havde aldrig set så meget sne.
På hjemturen sad vi bag på hver vores scooter, hvilket nogle (mor), bestemt ikke var glad for! især pga. at der mange steder nærmest ikke var noget vej.
skrevet af Lis og Ida
Efter 10 timers togkørsel og meget lidt søvn, ventede en lang bustur til Sapa. 
På tuen kørte vi igennem et utrolig smukt landskab med risterresser, bøfler og mange forskellige stammer i hver deres tilhørende dragter.
Temperaturforskellen pga. højden, var større end vi regnede med og vi havde derfor for lidt tøj med. Om aftenen måtte vi holde varmen under den klamme fugtige dyne.
Temperaturforskellen gjorde også at der kun kunne høstes ris én gnag om året, så hver eneste lille klippeafsats der kunne findes, var fyldt med risterresser.
skrevet af Ida og Lis
Efter en del overtalelse fra far, sagde vi ja til at tage med til Sapa. Sapa er en lille landsby der ligger helt oppe i bjergene (1650 m. over havet), lige ved den kinesiske grænse. Vi skulle overnatte i toget frem og tilbage og bo på hotel den sidste nat.
Det skulle vise at blive en grænseoverskridende tur!
Vi nåede allerede den første grænse, som krævede stor overvindelse, da vi så vores kupé i nattoget. Kupéen matchede ikke lige de billeder vi havde set forinden!. Vi lå direkte på en treplade med et stykke stof på. HP var nødt til at have føderne udenfor, da han ikke kunne være der i længden.. selv ørepropperne kunne ikke tage den værste larm. Rystelserne gav dog en hel nats “massage”!
Familien blev straks splittet i to, Asmus og far på ja-siden og Ida og Mor på nej-siden.! Far og Mor var nødt til at dele en flaske vin for at klare turen, så det gik da.
skrevet af Ida og Lis
I Hanoi så vi også det berømte vanddukketeater, hvor dukkerne føres på bambusstænger, disse føres af dukkefører, som står i vand til livet bag kulliserne. Det var specielt og rigtig flot at se.
skrevet af Ida og Lis
En anden ting vi så i Hanoi, var litteraturtemplet fra 1070. Templet var Vietnams første universitet og er kinesisk inspireret.
I gårdhaven var der 82 mindesten på ryggen af hver sin stenskildpadde. Her fik man indgraveret sit navn når man fik en doktorgrad. Derudover gav det held at klappe skildpadden på hovedet før en eksamen (hvilket studerende stadig benytter sig af idag).
skrevet af Ida og Lis
Dagen efter var vi igen på tur. Først var vi inde og se Ho Chi Minh mausoleuet. Ho Chi Minh var og er stadig landets fader. Han kæmpede for Vietnams selvstændighed og har betydet utrolig meget for Vietnam altid. Vietnameserene har stor respekt for ham og har derfor (imod hans eget ønske) lavet et mausoleum til ære for ham.
For at komme ind og se ham, skulle vi stå på rad og række i LANGE køer, være anstændig påklædt, aflevere tasker og kameraer (flere gange) og man skulle være stille!.
efter at have set hans grav, gik vi en tur i parken ved siden af, hvor man kunne se de steder hvor han tidligere havde boet.
ps. det var MEGET varmt!
skevet af Ida og Lis
I Hanoi så vi et gammelt byhus. kendetengnet for et gammelt byhus, er en smal facade (mellem 2 til 4 meter). Bag facaden kan der være et helt slags tunnelhus, helt op til 150 m. langt. Dette kom af, at man i gamle dage betalte skat udfra facadens bredde.
skrevet af Ida og Lis
Så er vi fløjet til Nordvietnam – Hanoi, som er hovedstaden i Vietnam med ca. 5 mio. indbyggere (kun 2,5 mio scootere). Vi kan godt mærke forskellen fra Ho Chi Minh, her i Hanio kan vi bedere finde rundt. Husene er også lidt pænere heroppe, da de er mere fransk inspireret.
Vi havde booket et lille hotel nær centrum, hvor vi skulle være i 4 nætter (troede vi). Det første vi så (Ida og Lis!), var en stor fed rotte der kravlede henne ved morgenmadsbuffeten. Vi må være blevet hærdede her i Vietnam, derhjemme var vi vendt om på stedet, men her tjekkede vi ind på vores værelse. !!!!!
Efter et stykke tid på værelset, hvor Ida og Asmus var alene, kravlede der en ulækker, stor (vildt hurtig) KAKKERLAK ud af dynen!!! Vi (Asmus og Ida) måtte jagte den rundt i værelset inden vi spærrede den inde i et glas indtil far og mor kom tilbage..
Asmus brugte desuden alt vores myggespray på nogle små mini myrer der kravlede på panelerne. Der var også et par hullet i væggen, den ene var der tape for, den anden puttede vi papir i.!
Efter 2 nætter tjekkede vi ud.!
skrevet af Ida og Lis
Endnu en spændende oplevelse var vores tur til Mekongdeltaet. Selvom det var vores anden seljtur på Mekongfloden, var dette en helt anden oplevelse.
Mekongdeltaet er der hvor Mekongfloden munder ud i 9 grene og løber ud i havet. Deltaet er Vietnams største spisekammer med rismarker og tropiske frugtplantager. Nogle steder kan man høste ris op til 3 gange om året. Selvom vi synes at vandet var meget brunt og uklart, er det faktisk meget rent, og kan drikkes.
Vi seljede forbi et flydende marked, hvor områdets frugt, grønt og ris blev solgt. Langs floden kunne vi se hvordan de lokale bor i meget fattige “huse” på pæle, eller i deres husbåde, hvor de også sælger vare fra. I det hele taget så det meget fattigt ud.
Næste stop langs floden var et sted, hvor der blev fremstillet 
forskellige fødevarer af områdets produkter. bl.a. kokus karameller, riskager, risdej til forårsruller og risvin, som var i stil med dansk snaps (kun HP synes det smagte ok).
Efter frokost vendtede en uventet cykeltur på nogle MEGET gamle rustne cykler. Vi nåede heldigvis helskindet frem til næste sejltur tilbage til den store båd.
skrevet af Lis og Ida
