Thailandske munke er der rigtig mange af, bare her i Chiang Mai provinsen er der 314 templer, og overalt ser man de fantastisk udsmykkede lokale templer, vi har også èn her på vores lille vej.
Det siges at disse munke kun spiser èn gang om dagen, og hertil går de alle ud hver morgen for at samle mad og blomster hos lokalbefolkningen.
Lis og jeg gav os ud en morgen, og tog hen på morgenmarkedet, der starter ved 06 tiden, men for andre meget før, da det bugner med et orgie af mad, varme retter, som thailænderne køber der på markedet om morgenen varmt, dels som morgenmad, men især til at varme og til middag og til aften. Man kan selvfølgelig også købe råvarer til egen tilberedning, om man er til fisk, kylling, gris eller grønt.
Udenfor dette marked møder munkene i Chiang Mai op, og modtager mad fra lokale, der knæler for de udtryksløse stille vandrende munke. Maden og blomsterne puttes i en medbragt almisseskål som munkene bærer under kappen.
For os var det en fantastisk oplevelse at følge dette og thailændernes stærke tro på buddisme, og reinkarnation. Det man giver til munkene er et symbol på at der vil være mad og drikke nok til næste genfødsel.
Vi oplever Thailændere utrolig venlige, og dette symboliserer godt den næstekærlighed man som buddist skal udøve, gode gerninger bringer dem tættere på Nirvana, som er befrielsen for at blive genfødt, dog tror man ikke det er særlig opnåelig, men de bestræber sig på at gøre gode gerninger, så i det mindste næste liv bliver godt