Museet for krigsforbrydelser

Efter vores tur i Cu chi tunnelerne, hvor Viet Cong modstandsbevægelsen holdt stand gennem hele krigen mod amerikanerne, var et besøg på museet for krigsforbrydelser i Saigon et “must”

dsc_6453Det var en barsk omgang, med skildring af de lidelser modstandsfolk blev udsat for under fangeskab i perioden 1945 – 1975, hvor såvel franskmænd som Amerikanere skulle/ville “hjælpe” sydvietnam i “kampen” mod Ho Chi Minh og hans selvstændighedskamp for Vietnam, efter 2. verdenskrig. Selvom Ho Chi Minh´s modstandsstyrker i 1953 knuste det franske militær kom de aldrig til en reel magt og måtte fortsætte modstandskampen helt frem til 1973, hvor amerikanerne måtte trække sig.

Alene i Amerikanernes krig blev der smidt flere bomber end i hele 2. verdenskrig, og derudover brugte man napalm bomber og afvisningsmidler med dioxin, som gav lokalbefolkningen skader i generationer, og så sent som i 2009 lavede man sidste krigsskadeerstatningsaftale, med årlig 1,5 mia.USD til Vietnam. fra USA.

Det var rystende billeder med uskyldige børn og voksne, der blev dræbt af bomber og kugler, eller forbrændt af napalm.

dsc_6465Generationer efter krigen lider man stadig af “agent orange” som afvisningsmidlet blev kaldt, og gav/giver mange misfostre og handicapede.

Det der også rystede os meget var de fængsels og totur metoder franskmændene og amerikanerne i samarbejde med det sydvietnamesiske styre brugte overfor modstandsbevægelsen, vi taler jo om nyere tid, men alligevel forfærdelige metoder.

Vi var rystede over, at efter bla. jødeforfølgelsen, mennsker kan behandle hinanden således. Billeder fra krigskorrespondenter bevidnede amerikanernes forfærdelige behandling af Viet Congér, samt lokal befolkningen i jagt på VCér da man ofte betragtede alle som modstandsfolk, og udryddede hele landsbyer. Og man spørger sig selv - om disse krigsforbrydelsser mon stadig foregår et eller andet sted i verden i dag? ja desværre så ved vi jo det gør.

I Vietnam 1945-73 måtte 3 mil. mennsker lade livet for friheden, heraf 2 mil civile.

Posted in Familie, Jordomrejse, Vietnam | Leave a comment

Cu Chi-tunnelerne (Vietnamkrigen)

Så nåede vi til højdepunktet for HP her i Sydvietnam og en historisk genopfriskning af vietnamkrigen for os alle. Tæt på Saigon havde amerikanerne deres hovedbase. Her “hjalp” de sydvietnameserenes kamp mod kommunismen fra Nordvietnam. Dog var der en kæmpe modstandsbevægelse her i sydvietnam, som man kaldte Vietcongere. Amerikanerne og Vietkongerne kæmpede voldsomt, specielt her omkring Saigon ved den amerikanse base. Her gravede Vietcongerne ca. 200 km. tunnler i op til tre etager. De levede under jorden i årevis, hvor de både havde køkken, opholdsrum osv. indgangene og tunnelerne var så snævre, at kun vietnameserene kunne komme ned i dem. Derudover var både indgange, udgange og udluftningshuller rigtig godt skjult i junglen.

Heldigvis var der gravet en turist tunnel som vi kunne prøve at kravle i. Selv her var det svært synes HP specielt. Han kunne kun klare 30 m ud af 90 m. og tog den første udgang.

Vi startede med at se de forskellige former for primitive og kreative fælder. fælderne blev før i tiden brugt til at fange tigere i, men under vietnamkrigen blev de brugt til at fange amerikanske soldater.

Vietcongerne var utrolig kreative. De havde kun få våben selv, men omdannede alt hvad amerikanerne efterlod til brugbare våben og krigsmateriale. De udetonerede bomber blev omdannet til feks. miner og sandaler blev lavet af bildæk.

Vi synes alle fire at det var en rigtig spændende tur og vi vil udforske Vietnamkrigen mere i næste indlæg hvor vi besøger krigsmuseet i Saigon.

Hilsen alle fire :)

Posted in Familie, Jordomrejse, Vietnam | Kommentarer slået fra

Cao Dai-Templet i Tay Ninh (nær Cambodia)

Efter en meget lang køretur (tidsmæssigt) ankom vi til Cao Dai-Templet. Køreturen var ellers kun 110 km, men tog 4 timer pga. den konstante trafikkaos og deres mærkelige hastighedsbegrænsninger på 40 i byen og 60 på landevejen. Mærkeligt at de kan overholde hastighedsbegrænsningerne når alt andet kørsel er kaos!

Cao Dai-Templet ligger tæt på Cambodias grænse og er bygget i et lille samfund for sig, med både fabrikker, skole, butikker osv. Det lille samfund er dannet ud fra flere forskellige religioner, og har nu sin egen sekt/religion som hedder Cao Dai. Denne nye religion har på globalt plan 2 mio. støttere.

Hovedtemplet var eventyrligt, nærmest bolsje- disney-agtigt. Dette kunne ses over det hele, både på stolper, vægge, lofter osv. Overalt var der malerier af et øje, som er deres vigtigste symbol. Vi kom lige til cermonien kl. 12, det var rigtig spændende og fascinerende. Cermonien afholdes fire gange om dagen, hvis man er lokal tilhænger af sekten SKAL man deltage mindst én gang om dagen.

Posted in Familie, Jordomrejse, Vietnam | Kommentarer slået fra

Vietnam – Ho Chi Minh (Saigon)

Så er vi landet i Ho Chi Minh (Saigon). Vi fik alle et chok, da vi på vej mod hotellet var konstant omringet af tusindevis af scootere, der næsten helt fortrængte bilerne. De 10 mio. indbyggere har fundet ud af at det er lettest at komme rund på en scooter, derfor har 5 mio. købt sig en scooter.

Her er der ingen regler, det er alle mod alle, og det er nok grunden til at der er 11.000 dræbte i trafikken om året. Ofte ser vi hele familier på én scooter eller en scooter som transportmiddel af alverdens sager. En helt almindelig tillæsset scooter her i Vietnam ville være opsigtsvækkende og vanvittig i Danmark.

Vi fik et godt tip til at komme over gaden. “sæt hånden i vejret, luk øjnene, gå over og håb på det bedste”.

Posted in Familie, Jordomrejse, Vietnam | 2 Comments

Så er vi i Vietnam

Vi er kommet godt til Vietnam, og er netop kommet hjem fra en heldagstur, bla til Viet Cong tunlerne, vi er godt trætte.

NB vi har ikke et mobiltlf. nr her i vietnam, så der kan ikke viderestilles til mobilen, men vi er på skype her på hotellet, hvor vi vil svare når i ringer på 36950310

Posted in Familie, Jordomrejse, Vietnam | Leave a comment

Vi er i Bangkok

Hej derude, eller derovre må det være.

Her går det godt, vi er i Bangkok, og forbereder os på en rundtur til Vietnam, hvor vi starter i syd og slutter i Nord.

Vi rejser i morgen torsdag.

Posted in Familie | 3 Comments

Ko Chang

Så er vi nået til Ko Chang som er en ø ud af 52 i en marinnationalpark. Vi bor i en dejlig lejlighed med udsigt ud over havet, her har vi virkelig fornemmet regntiden hernede, kraftige byger og blæst indimellem. Vi har badet og spillet en masse spil på terrassen, og alle har nydt lidt afslapning, i lidt bedre vejr er her helt klar smukt med palmer og dejlige strande.

Lis.

Posted in Familie, Thailand | Leave a comment

Chantaburi

 Vi er nu kommet til Chantaburi på vores vej til Koh Chang, som ligger nær Cambodia. I Chantaburi havde vi nær aldrig fundet vores hotel, og for første gang, synes vi at nu var vi lidt for langt væk fra andre turister. Kun på hotellet kunne de lidt engelsk. Hp og jeg begav os ned i byen, alt stod på thailandsk. På det lokale marked var vi hoved attraktionen! På markedet var alt brugt så her passede vi jo godt nok ind, da vi var sultne pegede vi på det vi ville have ingen kunne et ord engelsk. Luksus at hotellet havde en taxi ordning , når vi ringede til dem hentede de os igen.  Vi gav hurtig hotellet navnet”spøgelseshotellet”, da vi er her uden for sæson, og næsten var de eneste der var der, til morgenmad var der ca. 10 mand og en ladyboy til at varte os op, næsten for meget af det gode synes vi, ellers et dejligt hotel og vild lukus med frugt på værelset tøfler badekåbe, kar, pianist,fitnes, fri taxi,cykel, kæmpe pool, meget mere personale end gæster. 

Lis.

Posted in Familie, Jordomrejse, Thailand | Leave a comment

Fish spa

Mange steder i Chiang mai, blev der reklameret for fish spa. Ida og HP var så modige at ville prøve, Asmus og jeg er ret kildne under fødderne, så vi ville helst bare kigge på og fotografere. Det går i sin enkelhed ud på at man sætter føddernedsc00895 ned i et akvarie til nogle fisk, som så spiser det døde hud. HP prøvede først, han var spændt på om det kun var knoglerne der var tilbage, fiskene var nemlig meget sultne, Ida klukgrinede, heldigvis havde begge fødderne i behold da de var færdige.

Lis

Posted in Chiang Mai, HP, Ida, Jordomrejse | 1 Comment

Doi Suthep

I dag var vi ude på Suthep bjerget, hvorfra man kan se Chiang mai og omegn. Her ligger Wat Phra That, endnu et tempel, helt oppe på toppen af bjerget. I 1300 tallet skulle en rest af Buddas relikvir til et nyt helligt sted, Dn hvide elefantkongens hvide elefant blev sendt afsted med æsken, den faldt om på bjerget, derfor byggede man templet her. Buddismen er en hel videnskab at forstå, men vi var enige om at af de templer vi indtil nu har set, var det den største oplevelse. Vi kom en søndag hvor mangeThailandsk blomst Thailændere kom for at bede, selve atmosfæren var en oplevelse, bøn overalt, munke der velsigner folk, røgelse pinde, offergaver, (penge, blomster osv). Der var musik og sang.

Lis.

Posted in Chiang Mai, Familie, Jordomrejse, Thailand | 2 Comments